Skolehistorie

Skole (af det latinske ord schola, der igen kommer af det græske ord schole, frihed, dvs. frihed fra praktisk arbejde og mulighed for intellektuel udfoldelse) er en undervisningsinstitution eller den bygning, hvor undervisningsinstitutionen hører til. Formålet er at giver elever undervisning, så de får en uddannelse.

 Den første danske skolelov går tilbage til kirkeordinansen i 1539. Det var i den forbindelse, at der i købstæderne blev oprettet latinskoler til drenge, som først og fremmest fik en teologisk undervisning. Siden da har skolen og dens opdragelse af eleverne haft en samfundsmæssig betydning.

 Folkeskolen blev oprettet i 1814, indtil 1899 under navnet Almueskolen

I 1899 kom der nye regler for folkeskolen. Der måtte højst være 37 børn i klasserne i en landsbyskole og 35 børn i en byskole.

Der kom nye fag som sløjd og fysik og i byskolerne også matematik og sprog. Pigerne skulle lære håndgerning og gymnastik, så de kunne forberede deres fremtid som tjenestepiger og husmødre. De skulle lære orden og hygiejne og lave sund og billig mad.

Også 'anskuelsesundervisning' var nyt i skolerne. Nu skulle børnene ikke blot terpe remser og udenadslære, de skulle øve sig i at se på billeder og fortælle om det, de så.

 

Omkring 1900 er der meget stor forskel på skolerne på landet og i byerne. Landsbyskolerne er ofte kun delt op i 2 klassetrin, og den pædagogiske nytænkning har svære kår. Samtidig er undervisningen i landsbyskolen styret af, hvornår der er brug for arbejdskraft i landbruget, for det har højeste prioritet. I København og de større købstæder er der flere forskellige private og offentlige betalings- og betalingsfrie skoler.

I 1903 får Socialdemokratiet og Venstre i fællesskab gennemført "Lov om højre Almenskoler m.m." Loven er et forsøg på at demokratisere skolesystemet. Den 4-årige mellemskole bliver indført som en bro mellem folkeskolen og gymnasieskolen, så børnene i princippet skal kunne gå direkte gennem hele systemet.

Skolereformerne
Med skoleloven fra 1937 bliver den praktiske "eksamensfri" mellemskole indført som en parallel til eksamensmellemskolen. Den praktiske mellemskole varer 4 år ligesom eksamensmellemskolen, men ud over de fem første år i grundskolen, er det kun de to første der er obligatoriske. Ideen med den nye skolelov er at styrke det praktiske arbejde i skolen, ud fra det synspunkt at praktiske og manuelle aktiviteter virker opdragende og udviklende. Det er især fag som gymnastik, sløjd og håndarbejde, der bliver styrket. Samtidig er tanken at undervisningen i de boglige fag skal være emneopdelt og tværfaglig.
MEN DEN NYE SKOLELOV får ikke så stor folkelig opbakning, for de fleste ønsker at deres børn skal gå i eksamensmellemskolen, fordi den giver bedre forudsætninger efter skolen.

Begge former ophævedes ved lov 1958.

 Skoleloven fra 1958 er et kompromis hvor socialdemokrater og Det Radikale Venstre på den ene side ønsker en udelt niårig enhedsskole, og de store borgerlige partier på den anden side ønsker en fortsat deling af eleverne efter evner og anlæg.

Kompromiset bliver en 7- årig hovedskole med en 3-årig realskoleoverbygning, der er for de boglige, parallelt med 8. og 9. klasser, for de praktisk orienterede elever. Det er op til de enkelte kommuner om 6. og 7. klasse skal være delt i en boglig og en almen linje.

Realskole
Kommunal eller privat skole, der forberedte elever til real- eller præliminær-eksamen  også kaldet almindelig forberedelseseksamen; som var en afsluttende prøve ved danske realskoler og kursus; omfattende samme fag som realeksamen, men med mere omfattende eksaminationsstof.

Realeksamen (1903-1978) gav adgang til visse videregående uddannelser, ansættelse i etaterne og mange erhvervsvirksomheder.

I 1975 gennemføres endnu en skolelov, hvor delingen af elverne efter 7. klasse bliver afskaffet. Til gengæld åbnes der mulighed for, at undervisningen i matematik, engelsk, tysk og fysik opdeles i grund- eller udvidet kursus. Samtidig bliver afgangsprøver og karakterer fastholdt.

1993-skoleloven afskaffer muligheden for niveaudeling i 8., 9. og 10. klasse. Samtidig bliver undervisningsdifferentieringen og lærerens pligt til at tage udgangspunkt i den enkelte elevs situation styrket på alle klassetrin.

Det betyder at den enkelte elev får større ansvar for egen læring og at den undersøgende og problemorienterede arbejdsform bliver styrket. I loven er der lavet præcise formuleringer om, at eleverne skal have medbestemmelse og at den demokratiske dannelse skal styrkes. Og sidst er der åbnet op for, at der kan gennemføres emneopdelt og tværfaglig undervisning på alle klassetrin.

Interview med Anny Petrea Bentsen, født i 1926 i Gaarde, Ølgod. Kommer fra et forholdsvis velstillet indremissionsk hjem.

Vil du fortælle lidt om din skoletid? :"Jeg blev født på en gård ude på landet, hvor jeg boede sammen med mine forældre og 3 søskende. Da jeg var 7 år gammel, begyndte jeg at gå i skole i en lille landsbyskole i Fagbjerg. Skolen havde kun 2 lærere og 5-6 elever pr. klassetrin, men til gengæld var vi flere klasser sammen. Vi mødte i skole fra 8-15 hver dag, også om lørdagen.

Efter anden klasse flyttede vi til Holstebro, da min far gik fallit med gården. Her startede jeg i en noget større byskole, hvor vi var omkring 28 børn i hver klasse og 2 klasser på hvert klassetrin. I 4. klasse kom en af mine lærere og spurgte, om jeg ville være med i et forsøgsprojekt, hvor 3 elever skulle rykkes op i mellemskolen. Det ville jeg gerne, og mine forældre gav lov, hvorfor jeg kom et år tidligere i mellemskolen end mine andre kammerater. Da jeg var 14 år, blev mine forældre skilt, og jeg flyttede tilbage til Gaarde med min mor og søskende. Her kom jeg så i Ølgod mellemskole. Jeg fik min realeksamen i 1942, da jeg var 16 år gammel."

Hvordan var skolen opdelt? :"Først gik man 5 år i grundskole, 4 år i mellemskole og så endnu et år for at få en realeksamen. Der var dog kun 7 års skolepligt dengang."

Hvordan foregik undervisningen?: "Kæft, trit og retning. Det var envejs kommunikation, eleverne havde ikke noget at sige. Man sagde kun noget, hvis man blev spurgt, og man rakte altid hånden op. Vi havde meget udenadslære, såsom tysk grammatik, jeg kan stadigvæk alle remserne."

Hvilke materialer benyttede man, i skolen? :"I landsbyskolen skrev vi på en tavle med en skiffer griffel. Vi havde en tavleklud og en lille flaske med vand, når tavlen skulle rengøres. Vi havde ikke så mange bøger, så der var megen afskrift fra tavlen og efter lærerens diktat. I de store skoler fik vi bøgerne ligesom nu. Penalhuset var af træ, og skoletasken var en lædermappe. Blækhuset stod i skolepulten, og ordensduksen skulle sørge for, at det blev fyldt op."

Hvilke fag havde du?: "I landsbyskolen havde vi en del bibelhistorie, men ellers de samme fag, som I har nu. Drenge og piger blev delt i gymnastik, og derudover havde pigerne husholdningsfag og håndarbejde, mens drengene have sløjd. Da jeg gik i skole i Holstebro, havde jeg svømning, fordi vi som et af de første steder i Danmark havde fået et svømmebassin."

Havde I mange lektier?: "Vi fik tit salmevers for, som vi så skulle genfortælle næste dag. Vi havde også en del stile for. I de fleste fag skulle vi lære alt udenad, blandt andet kongerækken, som jeg stadig kan huske."

Hvad var skolens forhold til disciplin?: "Nogle drenge fik mange prygl, det var mest de dårligt begavede. Læreren slog med en linial på de bare lår. Jeg blev aldrig slået. Børnene skulle stille op i snorlige rækker og måtte kun sætte og rejse sig, hvis læreren gav lov. Man sagde "De" til læreren og benyttede fru, frk. eller hr. og så efternavnet. Der var mange af lærerne, som vi direkte var bange for."

Hvordan forgik kontakten mellem skolen og hjemmet?: "Der blev aldrig holdt skolemøder for forældrene, men vi fik karakterbog to gange om året, som forældrene skulle underskrive."

Hvordan var forældrenes holdning til skolen?: "Hjemmet så på skolen som noget meget vigtigt. Det betød meget for mine forældre, at jeg klarede mig godt og fik realeksamen."

Hvilken slags mad fik man dengang?: "Jeg havde 4 ½ stykke rugbrød med hver dag i madpakken, med det samme slags pålæg på, gennem hele min skoletid. Nogle børn havde deres madpakke pakket ind i avispapir, andre i madpapir. Mit madpapir blev foldet pænt sammen, så det kunne genbruges. Fattige børn kunne spise i skolekøkkenet, derhjemme fik de oftest fedt på alle madder eller en margarinemad med sukker. Da jeg boede på gården, kunne jeg ind i mellem gå hjem til frokost. Til mellemmåltider var der hjemmebagt sigtebrød, sirupsmadder eller sirupskage."

Hvordan gik man klædt?: "Drengene havde korte bukser året rundt, lange hjemmestrikkede strømper, livstykke, strømpebånd med knapper og træsko. Ind i mellem tog drengene elastik om strømperne i stedet for livstykke og strømpebånd, hvilket resulterende i, at de mistede blodtilførslen i benene. Om sommeren løb de fleste børn på landet med bare tæer, de fik et tykt lag hård hud under fodsålerne, så det var kun i starten af sommeren, man kunne blive lidt øm. Pigerne havde strikkede kjoler og samme slags strømper som drengene og til tider hvide lærredssko. De fleste børn havde kun et sæt af alt, så deres mor måtte stoppe og lappe, når børnene var kommet i seng om aftenen. Da jeg kom fra et mere velstillet hjem end de fleste fra min egn, gik jeg med fabriksfremstillede bomuldsstrømper, lædersko eller -støvler. Jeg havde også en del skræddersyede frakker og kjoler, så jeg var jo nok én af dem, der var bedst klædt i skolen. Piger gik ikke med bukser, men på et tidspunkt blev det moderne med skibukser, men sådan nogle måtte jeg ikke gå i. Jeg fik mine første par lange bukser, da jeg flyttede hjemmefra."

Kunne du lide at gå i skole? :"Ja, jeg elskede at gå i skole, det var et fristed for mig. Min mor var svært handicappet af ledegigt, så det var mig, som den ældste, der skulle passe hende og hjemmet en stor del af tiden. Jeg klarede mig godt i skolen og havde mange venner. Jeg har mange gode minder fra den tid."

Kunne du mærke depressionen og besættelsen? :"Jeg har aldrig tænkt på fattigdom. Jeg fik mad hver dag, men jeg så da ofte, når jeg besøgte klassekammerater, at de havde det svært, og at de levede på en anden måde end mig. Tyskerne besatte vores skolen i 1940, hvorfor alle børnene blev samlet på en anden skole i byen, vi så tyskere i gadebilledet, men mærkede ikke så meget til det, bortset fra alle de ting, man ikke kunne købe længere." Hvad kan du ellers fortælle fra den tid?: "Det var tit sådan på gårdene, at man kunne værre omkring 18 personer til bords, mange børn, karle og unge piger. Derfor bestod kosten ofte af meget grød og mange kartofler. Der var ikke noget, der hed skoletandpleje, og der var tit mange om at dele en tandbørste, så mange fik gebis i konfirmationsgave. Ude på landet var det meget almindeligt, at man kun gik i skole hver anden dag, og hvis der var langt, måtte man enten gå eller deles om èn cykel, måske tre på samme cykel. Børnene fik ofte fri fra skole i høsten og roe/kartoffel tiden, der var brug for børnenes arbejdskraft, man havde jo ikke maskiner i landbruget, som vi ser i dag. Det var også almindeligt, at man som 14 årig, efter 7. klasse, blev sendt ud for at tjene på en anden gård, både for at lære, hvordan man driver en gård eller passer et hus og for at tjene sine egne penge og ikke ligge sin familie til byrde. Penge havde en anden værdi dengang, jeg kan for eksempel huske, at man gav:

3 kr. for 100 kg kartofler
6 kr. for 100 kg hvede