Et liv i klostret

I stort set hver en by i et buddhistisk land vil man støde på et kloster af en art. Dette er noget, der skiller sig utrolig meget ud fra kristendommen. Et buddhistisk kloster eller tempel er nemlig ikke bare et sted, hvor hovedsageligt munke og nonner kan dyrke deres tro. Det er også i mange tilfælde samlingssted for byens borgere. Et slags forsamlingshus kan man sige. Man kan også som fremmed komme og overnatte i et kloster, hvis man fx er på gennemrejse, eller bare mangler et sted at sove. Specielt til fester og højtider er der mange overnattende i klostrene, fordi det er for dyrt at bo på hotel. Mange unge mennesker fra landet tager til byen for at få en uddannelse, og her er et værelse i et kloster en rigtig god løsning, hvis man skal have et lille sted at bo. I øvrigt fungerer en bys kloster både som en slags bank, hvor folk kan opbevare værdigenstande, og tilmed som byens bibliotek.

Munke i klosterlivet

I mahayana-buddhismen (=en af de to hovedretninger - se side 13-14) vælger de fleste mænd at tilbringe mindst et år på at være munk. Dette må gøres for at få en dybere indsigt i forståelsen af livet, men også for hurtigst muligt at kunne hjælpe andre ud af lidelsen ved selv at opnå oplysningen. I hinayana-buddhismen er det lidt anderledes. Her forventes det, at hver familie giver mindst en søn til klostrene, som skal blive munk. Dog er det lige meget, hvilken af de to hovedretninger man tror på, så er vilkårene og retningslinjerne næsten de samme. Buddhistiske munke må kun eje otte ting:

• en madskål

• en dragt

• et bælte

• en ragekniv

• en nål

• en si

• en stav

• en tandstikker

 

Madskålen bruges til at tigge mad af. Hver dag går munkene gennem byen, og almindelige borgere giver mad til munkene. De kan nemlig ikke hverken købe eller forsyne sig selv med mad, da de ikke må eje noget. Dragten som munkene har på, er en orange heldragt heldragt (farven er også kaldet safran). Denne dragt er meget karakteristisk for munkene, og skal vise, at de lever et liv i cølibat. Munkene i et buddhistisk kloster har mange opgaver udover at dyrke deres tro med fx meditation, yoga. De skal fx hjælpe til rundt omkring i byen med at bygge og renovere huse, undervise byens  folk i Buddhas lære og i det hele taget være hjælpsomme. I hinayana-buddhismen starter nogle børn helt ned fra syvårs alderen at ”komme i lære” som munk.
		Her ses en mediterende munk

Munkene bruger meget af deres tid på meditation. Det er en øvelse, hvor man øver sig i at skabe klarhed i sindet. Man skal simpelthen lukke alle tanker ude af hovedet og sidde fuldstændig fredfyldt i harmoni med sig selv. Det var gennem meditation, Buddha opnåede oplysningen, og derfor tror de fleste på, at dette er en god vej ud af samsara. Almindelige mennesker, specielt i mahayana-buddhismen, bruger også noget af deres tid på meditation, da det inden for den retning ikke kun er munkene, som kan opnå oplysningen.