Livets Hjul

Her ses en illustration af livets hjul

Livets hjul er kort sagt en formidling af buddhisternes syn på livet og samsara. Hvis vi kigger lidt nærmere på indholdet i billedet, kan vi i midten se tre dyr, som jagter hinanden; en gris, symboliserende uvidenhed, en slange, symboliserende had og hanen symboliserer grådighed. De tre dyr bider hinanden i halen. Dette viser, at de er forbundne med hinanden. Uvidenheden får os til at tro, at vores grådighed er virkelig; at det vil gøre os lykkelige at få det opfyldt, og vores grådighed får os til at hade dem, der står os i vejen for, at det kan opfyldes. Vores had til andre mennesker viser, hvor uvidende vi er, da vi aldrig kan få mættet vor grådighed. På den måde går det i ring, og får livets hjul og vores eksistens til at dreje rundt i en endeløs cirkel. Disse tre dyr, hver symboliserende deres ting, holder altså sammen hjulet i gang, og dermed også vores endeløse eksistens. Den eneste måde man kan slippe ud af livets hjul og lidelsen, er simpelthen at slå de tre ting ihjel. Først når ens sind og legeme ikke mere er fyldt med henholdsvis uvidenhed, had og grådighed, har man dræbt de tre dyr i midten, og hjulet kan derfor ikke længere dreje rundt. Herigennem har man opnået nirvana.

 

Den næste ring i livshjulet er rimelig enkel. Den viser på den ene side mennesker i mørke. Dette symboliserer, at de er kommet fra deres foregående liv med dårlig karma, og bliver derfor reinkarneret i en lavere rangeret verden end før. Modsat er der på den anden side folk, som i deres tidligere liv har opbygget en god karma, og bliver derfor genfødt i en bedre verden end den foregående.

Hvis vi kigger lidt længere ud på hjulet, ser vi de seks verdener, det er muligt at blive genfødt i. Alle handlinger i ens foregående liv, gode som dårlige, får konsekvenser i ens næste liv. Dette kaldes karma. Hvis man så har gjort meget ondt i sit foregående liv, får det konsekvenser i det næste liv, fx at man bliver genfødt i en mindre prestigefyldt verden. Det er ikke muligt at bryde ud af livshjulet ved hjælp af karma. Dog er det bedre at komme ud af sit liv med god karma end dårlig, da man så bliver genfødt i en bedre verden.

Her er en oversigt over de forskellige verdner:

Øverst på hjulet ses gudeverdenen, hvilket viser, at selv guder er bundet til livets hjul. Altså lider de også. De har bare oparbejdet en så god og ren karma, at de er blevet genfødt som guder. Det vil sige, at ethvert levende organisme på et tidspunkt faktisk kan blive til en gud.

Til venstre for gudeverdenen, dog uden nogen skillestreg, ses den menneskelige verden. Da man her i vesten tilbeder guder, og behandler dem med en overdådig respekt, skulle man jo tro, at gudeverdenen er den mest eftertragtede af dem alle på livshjulet. Dette er faktisk ikke tilfældet. Den eneste verden på hjulet hvorfra man kan opnå nirvana, og dermed slippe ud af lidelsen, er den menneskelige verden, hvilket gør den til den mest eftertragtede.

Til højre for gudeverdenen ses dæmonernes verden. Dæmonernes verden ligger som sagt lige ved siden af gudeverdenen. Det resulterer i, at dæmonerne konstant forsøger at trænge ind i gudeverdenen, fordi vilkårene i dæmonverdenen er skrækkelige.

Under dæmonernes verden finder vi dyreriget. At blive genfødt som dyr medfører en eksistens præget af forfølgelse. Dyrene er underkastet en skæbne, de ikke selv er herre over, og de bliver hovedsageligt styret af ukontrollable instinkter.

Nederst på hjulet ses helvede. Den buddhistiske opfattelse af helvede er noget anderledes end den vestlige verdens. I den vestlige del af verden mener vi, at hvis man har gjort noget slemt, kommer man i helvede, og der bliver man. Sådan ser buddhisterne ikke helt på det. For dem er helvede en slags ophold i livets hjul, hvor man bliver renset for alle sine synder gennem tidens løb. Når det er sket, bliver man efterfølgende kastet tilbage til lidelsen og den uendelige eksistens.

Den sidste verden ligger lige under menneskeverdenen. Dette er spøgelsesverdenen. Spøgelsesverdenen er også en verden med ringe vilkår, dog ikke i helt så høj grad som helvede og dæmonernes verden

Den yderste rind i livshjulet kaldes den ”12-leddede årsagskæde”. Dette er de konkrete årsager til, at man bliver holdt fast i samsara.

Disse led er:( Fra øverst, og med uret rundt i hjulet.)

1. Uvidenhed. Symboliseret ved en blind kvinde. Uvidenheden får os til at famle os gennem livet i blinde styret af vores begær.               

2. Karmiske dannelser – er symboliseret ved en pottemager. Pottemageren bestemmer, og skaber krukkens form. På samme måde skaber vi selv vores skæbne og karakter, altså vores karma, gennem vore handlinger. Sådan danner vi altså grundlag for vores næste eksistens og bevidsthed, som er det tredje punkt i årsagskæden.

3. Bevidsthed. Bevidstheden fremstilles som en abe, som griber ud efter en gren. Som aben springer fra gren til gren, ligeledes springer vor bevidsthed fra genstand til genstand, når vi genfødes.

4. Sind-krop kombination. Sind-krop kombinationen fremvises som to mennesker i en båd. Dette skal vise det tætte forhold mellem det fysiske og det psykiske, som ligesom de elleve andre årsager skal nedbrydes, før man kan bryde ud af genfødslens lænker.

5. De seks sanser (at tænke, lugte, smage, se, føle og høre). I dette felt er der et hus med vinduer og døre, hvorigennem vi ser verden udenfor. Sanserne får os til at tro, at alt dette er virkeligt, men sanserne er noget, Mara har givet os, netop for at få denne illusion til at virke realistisk.

6. Kontakten – er her vist som to elskende mennesker. Dette skal vise at, i hvert fald de buddhistiske munke, bør leve sit liv i cølibat.

7. Følelser. Følelserne er en videreudvikling af kontakten, og symboliseres ved en mand, hvis øje bliver gennemboret af en pil. Pilen i øjet skal vise følelsernes intensitet, og den smerte de kan give os, hvis vi lader os rive med, og tro på de er virkelige.

8. Livstørsten. Livstørsten er begærets tørst efter livet. Denne tørst kan imidlertid ikke slukkes, da intet her på jorden varer ved. Alt har altså en slutning; selv os. Denne livstørst er vist ved en fattig kvinde med en krukke, som kommer til rigere folk efter vand, da hun ikke selv har mulighed for at skaffe det. Denne tørst efter vand kan heller aldrig slukkes helt, for når hun har drukket det, må hun atter tigge om det. På samme måde kan vi heller aldrig stilles tilfredse, og specielt ikke her i den vestlige verden, for når vi først har fået noget vil vi bare have mere.

9. Klyngen sig til. At klynge sig til noget, fx en kæreste medfører, at lysten til liv øges. Dette vises ved en mand, som plukker frugter fra et træ, og lægger dem i en kurv. Konsekvensen ved at lysten til livet øges er, at man bliver genfødt endnu en gang, og må derfor vente længere med at træde ind i nirvana.

10. Tilblivelse. Tilblivelsen; altså det at blive til, symboliseres ved et elskende par. Ud af samlejet kommer genfødslen.

11. Fødsel. Ud af punkt 10, kommer altså fødsel. Dette er logisk nok symboliseret ved en fødende kvinde.

12. Død. Døden er en uundgåelig følge af fødslen, som vi alle må se i øjnene en dag. Døden er på årsagskæden vist ved en mand, som på ryggen bærer en død til begravelsstedet.

Uden for livshjulet, i højre hjørne af illustrationen står Buddha, som et symbol på at det kan lade sig gøre at slippe ud af reinkarnationens lænker og glide ind i nirvana.