|
|
|
Vi er nu
blevet en skole i Mariagerfjord Kommune. Her er 18 folkeskoler
fra 5 forskellige ”gamle” kommuner, der hver havde deres måde at
drive skole på. Der var forskellige økonomiske tildelin-ger,
forskellige timetal til eleverne og meget mere.
Lige nu er
der derfor meget stor travlhed i skole-fagenheden og på de
enkelte skoler for at harmo-nisere, så alle børn i Mariagerfjord
Kommune får de samme tilbud, uanset om de bor øst, vest, nord
eller syd i kommunen.
Det bliver
spændende at se resultatet. Det vil helt sikkert komme til at
betyde ændringer på nogle områder på alle skoler.
Det
forventes, at den endelige beslutning i Byrådet er taget inden
maj. |
 |
|
Foto: Rune Eide |
|
Når
jeg ved, hvad det betyder for Hobro Nordre Skole, skriver
jeg det ud.
Vi glæder os meget til at modtage de nye elever. Det er
positivt at få nye kammerater i den alder. Det giver nye
muligheder for sociale og arbejdsmæssige relationer. |
Der er lavet
en ny lov, hvor eleverne testes flere gange i deres skoleforløb. I
foråret vil 6.kl. testes i matematik og 8. kl. i læsning og
fysik/kemi. Disse test er tilpasset hver enkelt elev, således at
 |
|
hvis eleven
svarer rigtigt på et spørgsmål får han/hun et sværere spørgsmål,
svarer eleven forkert får han/hun et lettere spørgsmål. Dette
sker på pc. Der udskrives en vurdering til forældrene. Læreren
er den eneste, der kan se hver enkelt elevs opgavebesvarelse.
Derved kan læreren se, hvad eleven kan eller ikke kan. Det er
kun 3 områder i faget, der testes. De øvrige områder i faget
vurderes på andre måder.
I har alle
fået en lille folder, hvor I kan læse om dette.
Klik på billedet, hvis du vil læse mere - åbner i
nyt vindue. |
De nye
elevplaner afprøves her i foråret. Vi har valgt at lærere, forældre
og elev ved skole-hjem samtalen sammen udfylder de fokuspunkter, der
skal arbejdes med i den næste tid. Hensigten er,
at alle er fælles om ansvaret.
I år oplevede
vi to vinterdage, hvor en stor del af Danmark sneede inde!
Hobro Nordre
Skole er en byskole. Dvs. vi har i år kun haft ganske få elever, der
kører med bus til skolen. De fleste af vores elever kan gå i skole.
Vi lukker derfor ikke skolen. Det er forældrenes ansvar at vurdere,
om det er forsvarligt at gå eller køre til skolen. Mange forældre
valgte at følge politiets opfordring om at blive hjemme. Der var
ikke mange elever på skolen, og vi valgte derfor at lave forskellige
andre aktiviteter end de almindelige planlagte undervisnings-forløb.
Jeg håber, at
både børn, der blev hjemme, og børn på skolen havde et par gode
dage, hvor de fik glæde af sneen. - Nu glæder vi os over foråret.
I ønskes alle en rigtig god påskeferie.
Karin
Bjerregaard Rasmussen
Skoleleder
|
Skolens telefonnummer indtil sommerferien er
9657 6666 og efter sommerferien får vi nyt nummer: 9711 5015.
Det er det nye nummer, der allerede nu er
trykt på næste års ferieplan.
Ferieplanen uddeles nu - og kan derfor give anledning til
forvirring! |
Af
Else Helboe, dansklærer 7.b
 |
I
uge 10 har vi i 7.klasse haft vores første ”rigtige” projektuge.
Det overordnede emne for projektet var 2. verdenskrig. I dansk
havde vi inden da læst en del tekster, der omhandlede 2.
verdenskrig. Vi havde set film, der viste hverdagen under 2.
verdenskrig.
Opstarten til projektugen havde vi uge 4 og 5. Her skulle
eleverne vælge emne, undersøge hvilken litteratur, der kunne
fremskaffes om deres emne. De skulle lave en problemformulering.
I
7.b blev følgende emner valgt:
|
|
Modstandsbevægelsen
Hvidstengruppen
Dagligdagen
Nazismen
Hitler
Stillehavskrigen |
Pearl Harbor
D-dagen
Frøslevlejren
Jødeudryddelserne
Ausschwitz
Teknologien i 2. verdenskrig |
|
|
I
uge 10 kunne eleverne vælge at arbejde hjemme og eller på
skolen. Hver dag havde den enkelte gruppe en træffetid på
skolen, hvor de kunne hente hjælp eller blot fortælle, hvordan
deres arbejdsproces gik.
Det
har været en fornøjelse at følge den ildhu, som blev lagt for
dagen. Rigtig mange elever fandt ud af, at en blanding af at
arbejde hjemme og på skolen gav gode arbejdsbetingelser og
resultater. Hjemme var den totale arbejdsro, på skolen var der
rigtig god mulighed for at få hjælp til såvel disponering af
indholdssiden som til det mere tekniske som: billede og
billedtekst, opsætning af indholdsfortegnelse, orddeling, teknik
ved power point. Endelig var der ”konklusion”. Hvordan skrives
den? Hvad er det egentlig?
Fredag, den 9. marts, senest kl. 13.00 skulle der afleveres et
produkt. Alle afleverede til tiden!
I
uge 11 fulgte så fremlæggelsen. Her tog vi alle dansktimer i
brug. Hver enkelt gruppe skulle mundtlig give en præsentation af
deres emneområde for resten af klassen. Alle gav sig i kast med
opgaven: Power point, filmklip, overheads, smagsprøver i form af
krigsslik var med til at fange tilhørernes interesse.
Efter endt dåd fra alle grupper sluttede vi emnet af med at se
filmen Schindlers liste.
Som lærer
kan jeg altid finde punkter, der kan/skal rettes, korrigeres og
ændres – men først og fremmest har det været en stor glæde at
se, hvordan eleverne har engageret sig i opgaven, udviklet deres
arbejdsmetoder og så selvfølgelig at se de endelige resultater
af deres anstrengelser.
|
|
Tora
Tora Tora
Dette var
den japanske kode for angrebet på Pearl Harbor, den 7. december
1942. |
Til toppen |
Af
Mattias Buccinnà, 7.b
|
Mattias, 7.b |
|
Denne
projektuge, vi har haft i år, var noget for sig. De andre år
skulle man arbejde på skolen eller hjemme efter skoletid. Men
denne gang fik vi lov til at arbejde hjemme. Man kunne
selvfølgelig også arbejde på skolen, hvor der var mere hjælp at
hente hos lærerne. Det var rigtig godt. Hver dag skulle vi møde
på skolen, for at gennemgå hvad vi havde lavet, eller hvad vi
havde problemer med. Vores hovedemne var 2. Verdenskrig. Den
første uge (Uge 8) brugte vi til at vælge emne og finde de
materialer, som vi skulle bruge. Det var meget nemt. Uge 9
begyndte man så at læse, se film, skrive notater og alt muligt
andet. Her fandt man alt den viden, som skulle proppes ind i
opgaven. Uge 10 knoklede vi alt, hvad vi kunne. Nogle havde
taget store emner og behandlede dem mindre dybdegående, mens
andre tog små emner og gik helt til bunds. |
Først tirsdag og onsdag gik man rigtig i gang med at skrive, og
tiden fløj af sted. Man blev lidt presset og tænkte tit: ”det går
sgu' aldrig.” Så kom man til fredag, hvor man skulle aflevere, hvad
man havde lavet i løbet af de 3 uger. Få mødte op tidligt, mens
andre kom dryssende hen ad dagen. Nu havde man endelig fået
afleveret, og man troede at presset ville gå væk. Men ugen efter
(uge 11) skulle man altså i gang med en fremlæggelse. Nogle havde
kun 2 dage til at øve sig på det, mens andre havde 6 dage. Det var
spændende at høre på de andre, da de fremlagde, mens man stadig
havde tanken: ”Godt der er længe til, at jeg skal fremlægge”. Men
tiden susede af sted, og pludselig var man den, der skulle
fremlægge. Det hele gik godt trods de urolige tanker om: ”Nej, det
duer ikke!”
Min mening
De 3 ugers arbejde var rigtig hårdt. Jeg
undervurderede selve opgaven og fremlæggelsen. Jeg tænkte hele
tiden, at det ville gå galt, men det gjorde det jo så ikke
alligevel. De 2 første uger var lette nok, men så begyndte det at
blive svært, da jeg kom til uge 10. Jeg kunne ikke rigtig komme i
gang, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle skrive. Jeg havde fået
viden om emnet, men kunne bare ikke beskrive det. Det, at jeg kom
for sent i gang med at skrive, gjorde også at opgaven blev mere
kompliceret, fordi jeg blev underlagt et tidspres. Men det værste
var fremlæggelsen. Jeg stod bare foran hele min klasse, der stirrede
på mig, mens jeg talte. Det føltes som om, jeg skulle til at svede,
og hele min krop rystede meget. Jeg var smadder nervøs.
PS:
Mattias's rapport ligger på nordsider under Elevarbejder.
Af:
Malene og Kathrine, 7.a
D. 6/3-07 var der
fastelavnsfest på skolen for overbygningen. Men det var kun
7.klasse, der meldte sig til. Festen startede kl. 18.30-21.30.
Næsten alle mødte udklædt. Blandt de udklædte var der hashere,
punkere, grease og en enkelt gris. Det var sjovt at se alle de
forskellige udklædninger. Selv de to lærer var klædt ud fra top til
tå. Først slog vi katten af tønden. Kathrine fra 7.a blev
kattekonge, og Toke fra 7.a blev kattedronningen. Derefter dansede
vi ballondans. Det var meget festligt med høj musik. Bagefter
ballondansen var der pizza og en sodavand til alle, og der var
rigelig med pizza. Der var en rigtig hyggelig stemning. Efter pizza
og sodavand var der karaoke, med det nye anlæg som elevrådet næsten
lige havde købt. Det foregik inde i 7.a's klasse. Inde i 7.b var der
høj musik og limbodans. Alle eleverne var med til limbo, selv
drengene var med, og det så sjovt ud. kl. 21.15 var der oprydning i
de to klasser, alle hjalp til. Efter festen gik alle hjem.
Af
Henrik Hvirring
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Rambøll
Management har undersøgt Lov om elevers og studerendes
undervisningsmiljø i oktober 2004. Undersøgelsen viser, at 41
procent af landets skoler og uddannelsessteder har lavet en
undervisningsmiljøvurdering. På 40 procent af alle skole og
uddannelsessteder er der valgt undervisningsmiljørepræsentanter.
Hobro
Nordre Skole lavede UMV (UndervisningsMiljøVurdering) for godt 3 år
siden, så nu er det på tide at lave en ny (lovgivningsmæssigt skal
det ske hvert 3.år). Vi har siden lovens tilbli-velse haft 2 UMR (UndervisningsMiljøRepræsentanter)
valgt blandt elevrådsrepræsentanterne.
UMR’erne, Mads Larsen 7.A og Marc Thomsen 8.B, har sammen med
undertegnede besluttet, at vi vil anvende Dansk Center for
Undervisningsmiljø’s, (DCUM) elektroniske undersøgelses-værktøj
Termometeret i klasserne fra 4. -9.kl
Termometeret
Termometeret er et elektronisk spørgeskema til kortlægning af
skolers og uddannelsesinstitu-tioners fysiske, psykiske og æstetiske
undervisningsmiljø.
Foregår over internettet
Med
Termometeret foregår alle dele af spørgeskemaundersøgelsen over
internettet – lige fra opsætning af den enkelte undersøgelse, over
elevernes besvarelser, til den automatiske sammen-tælling og visning
af resultaterne.
Kan sammensættes frit
Termometeret kan anvendes af undersøgelsesansvarlige, lærere uden
forudgående træning eller uddannelse.
|
Har man lyst til at prøve, hvordan Termometeret
virker, kan man besøge Termometerets test-rum.
I test-rummet kan man få en forsmag på, hvordan
Termome-teret er skruet sammen, og hvor-dan de forskellige
spørgeskemaer ser ud.
Klik her |
|
 |
Hvem har adgang til undersøgelsens resultater?
De
elever, der besvarer spørgsmålene i Termometeret, er sikret
anonymitet. Hverken den under-søgelsesansvarlige, lærerne eller andre
elever kan få adgang til at se enkeltbesvarelser.
Den
undersøgelsesansvarlige har adgang til at se og udskrive resultater
på institutions-, årgangs- og/eller holdniveau.
Når
undersøgelsen er endeligt afsluttet kan hver enkelt lærer/underviser
med sin egen adgangs-kode logge på og se netop sin klasses/sit holds
samlede resultat.
DCUM’s rolle
Som
udbyder af Termometeret opsamler og lagrer DCUM data om de tilmeldte
skolers undervisningsmiljø. De indsamlede data vil gøre DCUM klogere
på, hvordan undervisningsmiljøet rent faktisk ser ud på landets
skoler og uddannelsessteder og vil bedre vores mulighed for at tale
undervisningsmiljøets sag.
I det
omfang DCUM offentligt gør brug af indsamlede data, vil det være i
anonymiseret form.
|
Af
Henrik Hvirring
|
|
 |
|
De tre forårsfester, påske,
Kristi himmelfartsdag og pinse, har alle rod i den kristne
beretning om Jesu død, opstandelse og himmelfart.
Den kristne påske bygger på den jødiske påskefest. Det gamle
jødiske rituelle år var et måneår, der blev fastlagt efter
månens faser, hvorimod vores år er et solår. Påsken bliver
fastlagt ud fra en blanding af disse to beregningsmetoder.
Påskedag er nemlig første søndag efter første fuldmåne
efter forårs-jævndøgn. Palmesøndag er søndagen før, og
skærtorsdag og lang-fredag er torsdag og fredag før
påskesøndag.
Kristi himmelfartsdag er den fyrretyvende dag efter
påskesøndag, og pinsedag er så igen ti dage efter. |
|
|
Af
Henrik Hvirring
At farve og "trante"
æg hørte stadig med til påskens fornøjelser omkring
slutningen af 1800-tallet.
At trante æg var
en leg som gik ud på, at man efter tur trillede de farvede
æg ned ad en bakke - eller en skrå flade fx et bræt. Ramte
man et af de andre æg, havde man vundet det. Man kunne
naturligvis også se, hvem der trillede længst. Legen med at
trille æg kan stamme fra Tyskland. Her fik man i 1615 forbud
mod at lege med røde æg i kirken og på kirkegården.
Æggetrilleri kendes også fra både Sverige, England og
Frankrig i 1600-årene. I Danmark var det især på Sjælland,
at man trantede - eller trillede – æg.
Æg og kapløb.
Æggene kunne
også bruges på til andre lege. Fx en slags "kapløb" der
foregik ved, at to personer skulle kæmpe mod hinanden men
gøre forskellige ting. Den ene skulle måske løbe et reb
rundt om en stang, mens en anden fandt en snes æg, der var
gemt rundt omkring. Eller den ene deltager skulle løbe et
langt stykke vej - og tilbage igen mens en anden - med bind
for øjnene - samlede æg sammen. Den der blev først færdig
med sin opgave havde naturligvis vundet.
Pikke hårdæg.
At "pikke hårdæg"
var en anden sjællandsk påskeleg. Her skulle man støde to æg
sammen. Først de to spidse ender, og derpå de to runde. Når
et æg gik i stykker i begge ender, var det tabt til
modparten. Æggene skulle naturligvis være hårdkogte.
Malede æg.
Skikken med at farve æg og spise dem eller uddele dem som
gaver har været kendt i flere hundrede år. Mindst siden
begyndelsen af 1600-tallet. Den gang var æggene farvet med
naturfarver. Det kunne fx være løgskaller, nælderødder,
skarntyde, mos etc. I 1648 anbefalede botanikeren Simon
Paulli, at man kunne bruge påskeliljernes blade til at farve
æg i.
I midten af
1800-tallet begyndte man at bruge aninlin farver, som man
også farvede tøj i. Nu kunne man også få blå og lilla
farver, som ellers var svære at lave med naturfarverne. Også
kaffegrums og teblade kunne bruges, og i vort århundrede har
man også brugt at pakke æggene ind i silkepapir når de
skulle koges. Så smittede papirets farve af, og man fik en
flot "batik-effekt".
Ellers kunne man
dekorere ved at ridse mønstre i æggene, så den lyse skal kom
frem. Eller man kunne lave mønster med tælle, inden æggene
kom i "farvebad". Dér hvor tællen var, blev ægget ikke
farvet. Med nutidens tusch-farver og vand-farve kan man
naturligvis lave endnu flere flotte detaljer, ikke mindst,
hvis man også bruger "guld" eller "glimmer-farver. De æg,
man brugte til at lege med var hårdkogte æg, der som regel
blev spist bagefter.
Men man kunne også puste æggene ud, dekorere dem, og bruge
dem til pynt. Det er en skik, som sikkert er fra
1900-tallet. Først skulle æggene pustes ud. Det gør man ved
at lave et hul i hver ende og så puste både hvide og blomme
ud. Bagefter kunne man dekorere æggene, fx med farve,
glansbilleder, overføringsbilleder eller klip i papir. Af de
færdige æg kunne man lave en uro, eller hænge dem på grønne
grene i en vase. Man kunne naturligvis også bruge halve
æggeskaller, fx som pynt på påskebordet og fylde dem med
karse, salt & peber, og lignende. I de seneste årtier har
æggepynten fået selskab af kulørte fjer, kyllingefigurer,
m.m.
|
|
|
Af
Henrik Hvirring
|
|
 |
|
Påskens første
"rigtige" helligdag var skærtorsdag, som også i følge
folke-troen havde særlige egenskaber.
Hvis man var så heldig at komme i besiddelse af et "hønnikkeæg"
kunne man tage det med i kirke skærtorsdag. Så kunne man
se, hvilke af de tilstede-værende kvinder, som var hekse.
For alle heksene sad med kærner, stripper og lignende på
hovedet.
Skærtorsdag var ifølge folketroen én af heksenes travle
dage. Da skulle de nemlig til Bloksbjerg eller Troms Kirke
for at fejre sabbat. Aftenen før måtte man tage alle
genstande ind, der var egnede som heksetransportmidler.
Havde man fx. ovnragen stående udendørs kunne man risikere,
at en heks brugte den til at flyve afsted på - og så ville
man få dårligt brød året igennem.
For at beskytte sig mod heksene måtte man "ståle", hugge fx.
en kniv i dørstolpen og kaste stål på markerne. På den anden
side af Øresund værgede man sig mod heksene ved at tænde
blus. I Sverige brugte børnene også i forrige århundrede at
klippe ovnrager mv. ud i papir og hæfte dem på voksne, uden
at blive set.
Og i dag er der stadig mange svenske børn, der klæder sig ud
som "påskkäring",- altså en slags "påske-heks"!
Skolebladet
ønsker alle god påske
Erik kjær &
Henrik Hvirring |
|
|
|
