Hobro Nordre Skole - juni, 2007

 En af de tre bedste dage i mit liv…

Til toppen

Onsdag d. 16. maj kl. 8.00 drog skolens to 3. klasser forventningsfulde af sted til Gasmuseet. Museet havde tilrettelagt dagen for os således at alle elever hørte om, hvordan man anvendte gas i gamle dage, gasindustrien samt om mulighederne for at anvende brint som forureningsfri energikilde.

Efter vi havde spist vores madpakker fik eleverne lov boltre sig i brintuniverset. Her kunne de blandt andet selv fremstille brint ved hjælp af solenergi, vindenergi og bevægelsesenergi. Med den fremstillede brint kunne eleverne så få små biler til at køre, radioer til at spille samt mobiltelefoner til at virke.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at eleverne synes rigtig godt om brintuniverset. Som Emil fra 3.A udtrykker det ”Det er en af de tre bedste dage i mit liv, de to andre er min fødselsdag og juleaften!”

Til toppen

Vi har arbejdet med kunstneren Henry Heerup og vi har lavet skrammelfigurer.

Det var sjovt at lave dem og det tog lang tid.

Andreas 3.B

Til toppen

Til toppen

Som klasselærer for 9.b har jeg anvendt en blog til at fortælle lidt om klassens arbejde hen ad vejen. Målet var, at det skulle ske hver uge. Det blev til godt 30 indlæg. Et skoleår har 40 uger – 9. klasse har lidt færre pga. prøver. Men indrømmet: Jeg missede nogle gange i forhold til det ultimative. Bloggen virkede ikke efter hensigten – den blev ikke læst. Jeg bad 5. maj om en respons. Resultatet var, at ét hjem har fortalt, at den er blevet læst med jævne mellemrum.

Ja, men det er jo ikke til at huske alle disse adresser på nettet. Nej, det er det ikke, og derfor blev den meddelt for tredje gang før jul i forbindelse med at, bloggens indhold blev udleveret på tryk. På 9.b side på nordsider.dk har der hele tiden været et link.

Dette er ikke skrevet i den hensigt at klandre nogen overhovedet. Ej heller skal det opfattes som klynk. Det er OK ikke at benytte sig af alle de muligheder for informationer, vi har i dag. Jeg valgte at bruge nettet vel vidende, at det næppe ville blive den store succes, men samtidig bevidst om, at jeg på den måde kunne opfylde min pligt til at dokumentere min gøren og laden i forhold til elever og forældre.

Åbenhed, information, dokumentation samt samarbejde er væsentlige ord i dag. Og det er godt nok. Specielt ville det være godt, hvis al den information, vi skriver, blev læst. Men sådan spiller klaveret jo ikke. Når vi udgiver Skolebadet, kan vi konstatere en forøget trafik på nordsider på ca. 50 besøgende. Den trykte udgave uddeles i 20-30 eksemplarer. (Alle elever får en seddel med hjem, når Skolebladet er udkommet.)

Så længe børnene er små, er der en stor interesse for at følge med i deres hverdag på skolen – specielt om det, der sker i klassen. Med alderen bliver interessen mindre, og det kan jeg sagtens forstå. Som mor og far skal man blande sig mindre og mindre, jo ældre børnene bliver, og har man så tilmed tillid til sine børns gøren og laden, er der jo ingen grund til at læse alt, hvad der kommer fra skolen. Vi læser jo heller ikke dagens avis fra A til Z.

På den anden side kunne en større læselyst være med til at vise eleverne, at der er interesse for den skole, de er en del af.

Til toppen

Efter at have læst ”Robinson Crusoe” og valgt en identitet og et rejsemål, blev 4.klasserne sendt i ”skibbrud” i grusgraven medbringende nogle ganske få ting: En kniv, lidt snor et æble/pære, en presenning/et tæppe og en drikkedunk med vand. De skulle så overleve i 1 ½ time (gange 2, da vi brugte to dage), hvorefter de blev ”reddet” af en eftersøgningsekspedition. Nu skulle der skrives….

På den øde ø.

Jubii vi har fri sagde jeg.

Sille siger ja Frankrig her kommer vi.

Da vi flyver i flyvemaskinen får vi gratis peanuts. Jeg kan ikke lide dem men det kan Sille så hun får min pose. Da  jeg landede i Frankrig var vores fætter og kusine og tante Sofie der til at ønske os velkommen. Da vi kørte hjem i bilen så jeg en masse sjove huse og kæmpe højhuse. Sille syntes at højhusene var seje det syntes jeg også. Der var også mange butikker med tøj dem skal vi skal vi bare ind i. Da vi kom hjem sagde Sille wow det er godt nok et stort hus i har.

Ja vi har også en stor swimmingpool ude i haven vi skal bade i senere sagde fætter Cristian. Næste dag skulle vi ud at shoppe vi skulle købe ting til vores kano tur som fætter Cristian og kusine Sasja og tante Sofie der sagde vi skulle på.

Vi købte og noget frugt og en snor og en kniv og et tæppe. Da vi hade købt alle de ting fik jeg en stor is Sille fik og så en stor is.

Da vi hade spist den store is gik vi hen til havet vores kanoer stod klar inde ved stranden. Sille og mig skulle sejle i en kano sammen. Det gik godt i starten men der kom flere og flere bølger i vandet.

Pludselig kommer der en hvirvelstrøm og vi suser væk fra de andre! Efter en dag strander vi på en øde ø vi ikke kender noget til. Vi har heldigvis stadig nogle ting der var røget med i hvirvelstrømmen.

Vi begynder at finde et sted hvor kan slå os ned. Da vi hade fundet et sted begyndte jeg at lave en tørre snor til vores våde tøj i mens Sille gik på opdagelse. 

Da Sille var kommet hjem sad vi i vores telt pludselig hører vi en lyd. Der kom en så mand frem. Nu kunne vi komme hjem. Da vi sejlede hjem viste det sig at øen ikke var på verdenskortet så øen kom til at hedde Sillemone

Øen og mig og Sille blev meget berømte. 

Skrevet af: Nanna Møller Larsen  4.a

( Historien er forkortet )

Til toppen

Det er en mærkedag, når 9. klasse når frem til den sidste skoledag, og det er en dag, der er spækket med traditioner.

Det eneste, der har ændret sig i de 36 år, jeg har været med, er morgenbordet. I mange år var det klasselæreren, der inviterede elever og klassens lærere på morgenkaffe så tidligt, at alle kunne være på skolen kl. 08.00. De færreste af os havde 30 stole hjemme, så der måtte forinden fragtes stole hjem fra skolen. I det hele taget var det en morgen man både så frem til med glæde og bæven - nå, ja, værre var det jo heller ikke, men det var noget bøvl.

I dag er det skolen, der byder på morgenkaffe klokken 9. Ingen skal op før en vis mand får skoene på, og det er en fornøjelse at dække op i den gamle sal, inden eleverne dukker feststemte op.

Traditionerne holdes ved lige. Eleverne møder udklædte. Dette er afslutningen på folkeskolen, og det er begyndelsen på et andet liv. Der gives opfindsomme og morsomme gaver til lærerne, og klokken 10 samles hele skolen i den nye sal, hvor 9. klasse står for en underholdning, hvor deres lærere bliver sat på mere eller mindre umulige opgaver. Vi kan ikke andet end at dumme os, og det er også meningen.

Når underholdning er slut, bliver der kastet karameller i grams, og så sluttes der af på banen med en fodboldkamp mod lærerne.

Efter 4. time er det slut. Nu er det 8. klasse, der er de ældste. 9. klasse har en lang dag foran sig. De skal på Sildehagen og mødes med afgangselever fra de andre skoler, og de skal spise sammen, inden de slutter dagen af i "Det røde Pakhus", hvor ungdomskonsulenten i samarbejde med forældre har arrangeret fest for de unge mennesker fra Rosendal, Søndre og Nordre.